EX-TABLE DANMARK blev stiftet i maj 1979 i Silkeborg, hvor Bent Tradsfeldt, Ex-Table nr. 1 Kjellerup havde samlet 5 interesserede klubformænd for at starte en landsforening.
Bent Tradsfeldt blev valgt til landsformand, og man meldte landsforeningen ind i "41 International".
Organisationen EX-TABLE er startet i England. Oprindelsen kan føres tilbage til et møde i Wakefield den 13. maj 1945. Til stede var 4 klubber, og foreningen blev kaldt The National Association of EX-Tablere med det formål at fortsætte det venskab, som var skabt i RT.
Dannelsen af EX-TABLE klubber eller "41-klubber" var ikke udelukkende forbundet med organisationen i ENGLAND. Klubber blev også dannet i mange lande udenfor England. Nogle af disse klubber tog kontakt til den engelske organisation og blev tilknyttet medlem deraf (affiliated membership). I 1960 medførte dette, at den engelske organisation slettede National i sit navn. Med tiden voksede antallet af oversøiske klubber, og der begyndte at optræde landsforeninger uden for England.
I 1975 blev "41 International" stiftet af landsforeningerne i England, Frankrig, Tyskland og Belgien. Stiftelsesmødet blev holdt i Le Touquet i Frankrig, og den første præsident blev Michael Matthews fra den engelske organisation.
I dag er 20 lande medlem af "41 International".